En blog om bolig, mode og livet som udenlandsdansker..

mandag, september 02, 2013

Bangkok..


Så er vi godt fremme og Bangkok er lige så beskidt og rodet en by som jeg havde forestillet mig. 

Dagen idag har stået på endnu mere sightseeing. Vi startede med at sejle rundt på Chao Phraya River i en time, for at se byen fra vandsiden. Vi blev sat af ved The Grand Palace, som tidligere har været den thailandske konges hjem. Det var en varm fornøjelse lige omkring middagstid, men sikke dog der er kræset for detaljerne på de templer, statuer og bygninger. Masser af guld og mosaik. Rigtig flot oplevelse, men også temmelig overbefolket af turister som os. 

Da vi havde fået nok fik M, overtalt mig til at spise ved en gaderestaurant han kendte. Den lå på bjælker ud over floden, og var super traditionel thai. Ikke særlig ren, temmelig varm og fyldt med ulækre firben. Maden var dog rigtig lækker og utrolig billig.

Vi får oplevet en masse sjove ting, og lige om lidt skal vi forkæles med rigtig thai massage, hvilket er tiltrængt :-) 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tusind tak for dit besøg og din kommentar :-)